Reoler

Reoler

Minimalisme, funktionalitet og tidløst design er i højsædet, når vi fremstiller reoler og hylder. Her på siden finder du designs, som er ideelle til at skabe den ønskede orden i dit hjem, og vi har samlet en bred vifte af størrelser, som kan matche dit opbevaringsbehov. Gå på opdagelse her på siden i reoler i forskellige udtryk og med op til seks hylder.

Vi har reoler i træ, som giver en varme til din indretning, men du finder også stålreoler med rene linjer og et minimalistisk udtryk. Hovedparten af vores reoler producerer vi selv, men vi forhandler også nøje udvalgt opbevaring fra danske og internationale brands. Fælles for dem alle er, at de passer ind i vores formsprog og det design, som vi ønsker at skabe.

Orden og rene linjer med en træreol

Med en reol får dine ejendele en fast plads, som bidrager til orden og rene linjer i hjemmet. Men en reol fra Nova Møbler er ikke kun et praktisk element i hjemmet, men derimod en klassisk tilføjelse, som du kan få glæde af i mange år.

Vores eget møbelmærke BY SOL er opbevaringsmuligheder, som tegnes af os selv og produceres på vores eget snedkeri i Indonesien samt hos dygtige producenter i Europa. I den udstrækning det er muligt, anvender vi genbrugstræ.

Træreoler i et tidløst og minimalistisk design

Når du vælger en reol hos Nova Møbler, vælger du ikke blot et møbel. Du vælger et stykke håndværk, hvor du tydeligt kan fornemme den kærlighed og passion, vi lægger i hvert enkelt møbel, som vi selv designer og producerer.

Vi går højt op i, at de reoler, vi fremstiller, passer ind i Nova Møblers formsprog og designunivers. Med en træreol i et tidløst og minimalistisk design får du god opbevaring og samtidig mulighed for at udstille dine yndlingsting.

Skab opbevaringsmuligheder med reoler

En bogreol i stuen, opbevaring til alle de vigtige dokumenter på kontoret, en reol til skoene i garderoben eller lidt ekstra opbevaringsplads til dine glas i køkkenet. Med andre ord er reolen et praktisk møbel til dit hjem, og hos Nova Møbler finder du dem i godt håndværk, materialer i høj kvalitet og en klassisk udformning.

Om du bor stort eller småt, er det næsten uundværligt med god opbevaringsplads. Reoler åbner døren for en opbevaringsløsning, der både opfylder pladsproblemet, men samtidig lader dig udtrykke din personlige stil. Er der tale om ejendele, som du helst vil gemme væk, kan du løse det ved at udstyre reolen med små kasser.

Brug din design reol som rumdeler

Vælger du en reol, er det oplagt at bruge den som rumdeler i et stort rum. På den måde bliver rummet opdelt på en mindre tung måde, end hvis der var tale om en skillevæg. Ved at bruge reolen som rumdeler, vælger du en nemmere og mere simpel løsning, som samtidig giver dig endnu flere opbevaringsmuligheder.

En rumdeler fungerer både godt i større rum, som trænger til at blive brudt op. Samtidig kan de også bruges i mindre boliger, hvor det enkelte rum skal have flere funktioner – fx et delt børneværelse.